Natten til tirsdag blev en villa på Ved Højene i Suldrup udsat for indbrud. Tyvene brød ind gennem et stuevindue ved hjælp af et ukendt værktøj.
Inde i huset gennemrodede tyvene soveværelset, hvor de efterlod tøj og smykker spredt ud på sengen. Flere skabe blev efterladt åbne.
Tyvene stjal primært smykker, herunder en vielsesring med navn og datoer. De forlod stedet gennem husets terrassedør.